Islandsk sweater til Jesper, del 2

Som jeg skrev i tidligere indlæg, så har jeg strikket på Jón til Jesper i julegave. Den har ligget i dvale lidt on/off, for da jeg endelig nåede til bærestykket, så blev det den mest kedelige sweater jeg nogensinde har strikket - ikke at jeg har strikket så mange, men stadig!

Ikke desto mindre blev den stadig færdig:

Den er jo trods alt en julegave på bestilling, så færdig det skal den jo blive :)

Men som skrevet tidligere, så tror jeg, at jeg må lægge mønsterstrik fra mig en periode - endda tidligere end jeg troede. Móra må også ligge i dvale lidt, for nu orker jeg simpelthen ikke mere mønsterstrik!

I stedet er jeg begyndt på Marthejakken (Skappelgenseren) - et fantastisk "hovedet under armen"-projekt, som jeg sagtens kan se tv til, og ikke skal koncentrere mig for meget til.

Islansk sweater til Jesper

Jesper, Jonas' lillebror, bestilte (også!) en islænder, og den skulle helst være færdig inden jul! Så måtte jeg jo i gang med pindene. Da jeg strikker noget løst må jeg ned på p. 3,5 til Létt Lopi for at få den rette strikkefasthed. Min rundpind i 3,5 var imidlertid optaget til Móra, så hun måtte lige hvile lidt, mens jeg fik strikket Jón færdig.

Jeg er helt vild med Jóns 3D-agtige udseende, og jeg glædede mig derfor meget over, at det var netop denne sweater han havde valgt. Jeg så rigtig meget frem til at komme i gang med at strikke den, da jeg var fuldstændig sikker på, at den ville være rigtig sjov at strikke.

Øv, hvor tog jeg fejl...

Jeg nåede ikke ret langt op i mønsteret på bærestykket før jeg blev så træt af det. Det er den samme gentagelse om og om igen. Og om igen. Og om igen. Så jeg må indrømme, at jeg har lagt den lidt til side.

Ærligt talt, så tror jeg, at jeg må lægge mønsterstrik lidt fra mig, når jeg er færdig med denne og Móra, for jeg er, helt generelt, ved at være lidt træt af det. Det bunder sandsynligvis i, at jeg faktisk ikke er ret god til det, da jeg ikke kan finde ud af at holde begge tråde på fingeren på samme tid, og derfor også anstrenger mig rigtig meget for ikke at få det for stramt med trådene bagpå.

Flere hæklede sprutter

Som jeg skrev tidligere (Hæklede sprutter), så finder jeg det vældig morsomt at hækle sprutterne som noget vi kender, helst fra tegnefilm, som jeg selv er meget stor fan af.

Således har jeg hæklet en del Minion-sprutter, som mange mennesker har været helt vilde med, og senest er jeg (endelig) blevet færdig med mine Kaj og Andrea-sprutter:

Kaj og Andrea blev foræret til en bekendt, der lige har født en lille pige, og jeg er blevet fortalt, at de er et kæmpe hit!
Jeg synes det er så rart, når noget fra min egen barndom også kan være populært i dag, som for eksempel Kaj & Andrea eller Bamse og Kylling (der forhåbentlig også kommer i sprutte-udgaver en dag).

Sammen med sprutterne fik pigen også en såkaldt Amish Puzzle Ball. Jeg håber denne tingest er lige så sjov for pigen at lege med som den var at hækle!
Den kan skilles ad i tre dele og samles igen.

Islandsk sweater til Jonas

Færdig med den norske sweater til mig selv, så måtte jeg jo i gang med noget nyt - hvad med en sweater til Jonas?! ...Jeg er ret vild med de sweatre dér, kan du godt se :0)
Vi ledte sammen en aftens tid, og til sidst fandt vi én, som han var helt vild med. Vetur:

Billedet her er uden "lus", men Jonas blev ret hurtigt enig med sig selv om, at han skulle have den med "lus". Det var fint, sagde han. Så "lus" måtte han da have. Trods vi morede os meget over udtrykket.

På pind 5,5 strikkede jeg den faktisk ret hurtigt - også selvom bærestykket forvirrede mig helt vildt lige pludselig. Jeg kunne slet ikke se frem eller tilbage, og jeg endte med at lægge den fra mig et par dage, og prøve igen. Og så gik det selvfølgelig meget bedre :)

Vetur færdig, men hov! Er der ikke noget galt? Ser den ikke lidt lang ud? Den er bestilt lidt længere end normalt, da den skal bruges som overtøj, og derfor skal cykles i, så så den ikke kravler op på ryggen, så skal den helst være lidt længere. Men for hulen! Den er jo alt for lang, også i bærestykket!

Om igen...

Bærestykket strikkes om på mindre pinde.

Til venstre: Jonas i omstrikket Vetur.
Til højre; Jonas i Vetur, inden omstrik.

Ét styk Jonas i en (helt!) færdig Vetur.
...troede jeg! Da Jonas kommer hjem efter at have brugt den første gang siger han, at den er alt for stor om maven; "jeg ligner jo en fed mand!". Ej, han overdriver da lidt, tænkte jeg, men næ nej, ganske rigtigt, om det lignede han havde en kæmpe vom hængende, når han lænede sig forover, som når han cykler.

Sagaen om Vetur fortsætter, når jeg får taget mig sammen til at strikke bullen om...

Islandsk sweater til mig selv!

Så blev tiden, at jeg endelig skulle strikke en islænder til mig selv!
Jeg så denne super-lækre sweater på Ofeig & Kos facebookside, og jeg blev fuldstændig forelsket - jeg blev nødt til at strikke sådan en til mig selv! Den er fuldstændig sådan jeg godt kan lide; lidt langt, en smule facon-strikket, kun mønster på bærestykket og snoninger.

Lisa fra Ofeig & Ko har strikket den primært i lys grå Létt Lopi, og det er bare så smukt, men nu foretrækker jeg mørke farver til mig selv, så jeg valgte denne koksgrå og så den lyse grå til mønsteret:

Jeg har strikket det ene ærme to gange, da det første gang gik op for mig (jeg, en klovn!), at jeg skal lære at lave en strikkeprøve. Min strikkefasthed var fuldstændig ved siden af, og jeg strikkede derfor alt for stort. Udover det, så blev ærmet generelt alt for stort på grund af måden det strikkes på, og jeg lavede derfor min egen udgave med en gradvis udtagning af masker.

Desværre fik jeg pludselig lidt travlt, da Jesper, Jonas' lillebror, (også!) bestilte en islænder, som gerne skulle være færdig til jul - så måtte min dejlige Móra jo lægges til side lidt, og jeg startede på Jón til Jesper (indlæg kommer senere).

Jeg er nu godt og vel halvvejs med Móra, men jeg fortsætter nok ikke på den før Jespers Jón er færdig - for hulen, hvor jeg glæder mig til at have denne på! :)

Norsk sweater med stjernemønster

Siden jeg gik i lag med sweateren til min svigermor (se tidligere indlæg) er jeg jo blevet ret vild med det der strik. Så meget, at det næsten er det eneste jeg beskæftiger mig med!

Det betød, at jeg ret hurtigt fik udset mig en sweater til mig selv, som jeg selvfølgelig selv skulle strikke. Valget faldt på denne fine, norske sweater:

Selvom det jo ikke var første gang - men anden gang - jeg beskæftigede mig med mønsterstrik, så fandt jeg det ret besværligt denne gang. Jeg starter med ærmerne, for sådan er jeg lidt rebelsk :0) Og det ærme jeg startede med blev sørme pillet op mange gange, fordi jeg strikkede alt for stramt. Men til sidst sad den, og det hele var som det skulle være.

Desværre opdagede jeg først bagefter, at bare fordi målet passer over brystet, så kan man (læs: jeg) godt være lidt rundere over rumpen, så mønsteret, der sidder nederst på bullen er lige stramt nok, når jeg har den på. Det blev til en begynder-lappeløsning med noget klip og knuder, men skidt nu med det. Jeg lærer af mine fejl! :)

Islandsk sweater til svigermor

Min svigermor ringede pludselig til mig en aften og sagde, at jeg skulle skynde mig at slå over på DR1, for jeg skulle lige se dén der sweaters som ham bondeknolden havde på - eller hvad hulen han nu hed!
Manden hed "Bonderøven" og havde en (ret smart) sweater på, som tilsyneladende er hans varemærke af en art. Men altså, formålet var jo, at sådan en kunne jeg da godt lige strikke til hende - kunne jeg ikke?

Foto: Alex Tran

Problemet var bare, at jeg ikke kunne strikke. Jeg har ikke strikket siden folkeskolen, og det var kun en enkelt gang vi brugte tid på dét, altså cirka to timer. Hvilket i øvrigt blev noget rod.

Men jeg måtte vel i gang, for hvor svært kunne det lige være? 

Sweateren er designet til det islandske uld Álafoss Lopi, men jeg havde en kæmpe sæk Plötulopi liggende i forvejen, hvilket Birgit (svigermor) synes ville være et ganske udmærket valg til garn. 

Tre uger senere(!) havde jeg en hjemmestrikket islandsk sweater at aflevere til min svigermor:

I starten havde jeg lidt svært ved at forstå opskriften, da jeg aldrig har læst sådan én før, men med kyndig vejledning fra min fars ekskone, som strikker rigtig meget, så fik jeg alligevel tygget mig igennem den.

Eneste ting, der voldte mig store problemer var lukningen under ærmerne, hvor opskriften sagde, at jeg skulle bruge maskesting, men det blev simpelthen noget rod. Jeg fandt dog ud af en løsning, men måske ikke hvad en garvet strikker ville have gjort ;)
Desuden fik jeg lukket alt for stramt af i halsen, så da jeg endelig fik den afleveret, så kunne hun faktisk ikke få den over hovedet - det kendte hun dog én, der sagtens kunne ordne :)

Opskriften på sweateren kan findes lige

HER